Header

Hej! Tak, fordi du kiggede forbi

Her på siden kan du læse lidt om mig, mit politiske fokus og hvorfor jeg stiller op til kommunalvalget i København.

Du kan også se, hvad jeg har lagt på Facebook og Instagram.
Hvis du er interesseret i det, jeg laver professionelt ved siden af politik, kan du også se min LinkedIn

Her er også et link til DRs kandidattest, hvor du kan læse mere om, hvad jeg mener og tænker.

Derfor skal du stemme på mig den 18. november

Jeg har erfaring. Fra en lang karriere, primært i kulturlivet, men også politisk erfaring. Jeg har siddet i Vesterbro Lokaludvalg og siden i Borgerrepræsentationen for Alternativet i to perioder. I sidste periode i Kultur- og fritidsudvalget. I denne perioder har jeg fungeret som gruppeforperson (ansvarlig for samarbejdet med de andre partier) og haft en plads til beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Alternativet har siden vi kom ind på Rådhuset målrettet arbejdet for at hæve det grønne ambitionsniveau, styrke demokratiet via mere borgerinddragelsen og for at systemet tilpasser sig byens borgere – ikke omvendt.

Jeg får ting igennem og har været en af de primære drivkræfter bag:

→ Fire-dages arbejdsuge i store dele af kommunen
→ Målinger af tungmetaller og PFAS ved alle badezoner for at dokumentere forureningen fra etableringen af Lynetteholmen
→ Solsikke-programmet (Solsikke-snoren) i hele kommunen
→ Flere børn har fået adgang til skolehaver (2026)
→ Bæredygtige, økonomiske modeller for hele byen (dougnut-økonomi)
→ Reel medindflydelse i form af borgerforslag og borgersamlinger (københavnerforslag)
→ Anonymiserede ansøgninger til jobs i kommunen (alder, køn og etnicitet - afprøves i 2026)
→ Vedvarende fokus og pres på de negative konsekvenser af etableringen af Lynetteholmen og byggeriet på Amager Fælled

Der er selvsagt meget mere, men ovenstående er tilføjet, for jeg ved, at jeg enten har taget initiativet til eller været afgørende i forhold til at få det med i budgettet (skaffet pengene).

Jeg vil forsat arbejde for:

At København bliver den grønneste og mest bæredygtige by, vi kan forestille os.

Vi skal have mere bynatur, der understøtter biodiversitet. Asfalt og beton skal vie pladsen for træer og planter- ikke omvendt. Vi skal indrette byen til cykler og gående - ikke for biler. Vi skal skabe en by, der understøtter mennesker og trivsel.

Der skal Ro På!

Ro på daginstitutionerne med reelle minimumsnormeringer, ro på folkeskolen med færre elever i klasserne, ro på byudviklingen (lad os sætte Lynetteholmen på pause), ro på arbejdslivet med 30 timers arbejdsuge. Ro på, så der er tid til omsorg og nærvær, foreningsliv, kunst og kultur.

Det vil koste en masse penge vil mange sige ...

Men det er dyrere på lang sigt, når vi mistrives. Når børn får skolevægring, deres forældre får stress eller vi bliver syge af luftforurening.

Herunder kan du læse lidt mere om mine fokusområder.

 

 

 

 

 

 

Billede af Birgittes valgplakat

Valgforbundet mellem Alternativet, SF og Enhedsliste

Ved dette valg er der en mulighed for, at vi kan få et reelt grønt flertal på Rådhuset bestående af valgforbundet mellem Alternativet, SF og Enhedslisten. Ifølge de meningsmåler der er kommer igennem de sidste ca. 2 år tegner der sig et flertal bestående af netop vores tre partier. Der skal kun rykkes et par mandater mere.

Men hvorfor så ikke bare stemme SF eller Ø? Nu er du jo på min hjemmeside, så her er min vurdering: Vi har et virkeligt godt, tæt og tillidsfuldt samarbejde. Og jeg vil glædeligt lægge vores mandater bag både Line Barfod og Sisse Marie Velling som overborgmester.

MEN vores erfaring viser, at der er brug for et stærkt Alternativ til at trække SF og Enhedslisten i en modigere og grønnere retning. SF har en tendens til at trække mod socialdemokraterne, og Ø er altid lidt mere røde end de er grønne. Der er med andre ord brug for Alternativet for at sikre de nødvendige strukturelle forandringer, så København forsat kan være en grøn foregangsby.

Mine budskaber

Billede af et Å i stof ved vandet

Grøn omstilling

København skal være den grønneste og mest bæredygtige by, vi kan forestille os. Vi har en række muligheder for at gå forrest i den grønne omstilling i vores dejlige by. Når regeringen svigter deres klimaansvar, kan verdens store byer træde i karakter i stedet. Nogle ønsker muligvis at satse på fremtidige teknologier og hockeystave, men jeg mener vi skal handle nu!

Vi skal i alle vores beslutninger være topambitiøse på både klimaet og biodiversitetens vegne. Den bynære natur og byens små og store åndehuller bliver i disse år presset af en grundlæggende ide om forsat og stadig vækst. Men der er brug for både lys, luft og liv mellem husene - også i landets hovedstad.

Styrk nærdemokratiet

Demokratiet er under pres rundt om i hele verden. Og det er virkelig ikke noget, vi kan tage for givet. Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for skal styrke demokratiet. Det starter med at styrke lysten til at tage del i de beslutninger der former vores by. Jeg tror på, at lysten til at deltage i demokratiet går hånd i hånd med oplevelsen af ægte indflydelse.

Derfor arbejder jeg forsat for at styrke lokaludvalgene, de skal inddragelse tidligere og have et stærkere mandat.

Vi skal forsætte arbejdet med borgersamlinger og klimaborgertinget. Vi er kommet godt i gang , men som kommune har vi meget at lære. Vi skal stille mere præcise spørgsmål og vi skal være forpligtet til som minium at stemme om anbefalingerne – og ikke nøjes med at ’tage dem til efterretning’. Det er mit håb, at vi kan blive så gode til borgerinddragelse at vi også kan give dem mulighed for at beslutte ting og ikke bare være vejledende. Vi skal blive bedre til mindre lokale digitale afstemninger, styrke inddragelsen og give større mandat til fx Ungerådet og handicaprådet. Vi skal med andre ord være bedre til at dele magten frem for at tror at vi på rådhuset ved bedst.

Sidste men ikke mindst skal vi have flere folkeafstemninger. I første omgang en afstemning om Lynetteholmen. Projekter der har så fundamental indflydelse på Københavns fremtid – både i forhold til økonomi og miljø – skal vi alle have mulighed for at være med til at beslutte.

Billede af Birgitte til møde
Billede af et hæklet Å

Ligestilling og antidiskrimination

Som Københavnere og samfundsborgere skal vi alle som én have lige muligheder og lige rettigheder uanset alder, køn, etnicitet eller seksualitet. Vi skal være fri for begrænsende bokstænkning og diskrimination.

Kort sagt bør vi være #ligeikkeens

Til dette valg fylder konflikten i Gaza en del. En del er udenrigspolitisk men meget er ikke. Jeg er så stolt af at have været med til, at vi nu har fået Palæstinas plads. Men vi kan gøre meget mere. Ligesom vi har taget imod folk fra Ukraine, bør vi tage imod flygtninge og sårede fra Gaza. Og vi skal håndhæve vores indkøbs- og investeringspolitik, så vi er helt sikre på, at hverken kommunes forbrug eller investereringer går til virksomheder der tjener penge på eller i konflikten. At vi som kommune hjælpe folk i nød må ikke sidestilles med antisemitisme. Det er muligt at respektere jøder, det jødiske folk og den jødiske religion uden samtidig at støtte den israelske regering.

For mig handler det om medmenneskelighed og empati.

Mennesket før systemet

Vi skal give en kvalificeret og anstændig behandling og omsorg til dem, der har mest brug for det. Om det er børn med diagnoser, handicappede, ældre på plejehjem eller ledige. Vi skal mødes i øjenhøjde, når vi får brug for støtte og hjælp af det offentlige.

Vi skal sætte mennesket før systemet. Vi skal lytte mere til menneskers individuelle behov og lave løsninger, der passer bedre til den enkelte borger. Det giver det bedste resultat og udover at være mere menneskeligt, er det også billigere i det lange løb. #omsorgmednærvær

Billde af et Å med en skateboarder i baggrunden
Billede af Birgitte med Grønt Håb valgplakater

Kunst og kultur skaber en levende by

Kunst og kultur er en nødvendighed – ikke en luksus. Jeg vil desuden påstå, at kunst og kultur er en afgørende og bærende faktor for den grønne omstilling. Når vi skal opbygge et mere bæredygtigt, nysgerrigt og levende samfund, er der behov for at tænke nyt, bryde rammerne, bryde vanetænkningen og turde at eksperimentere. Og lige præcis DET – at udfordre vores faste forestillinger om verden – har kunsten og kulturen altid været rigtig god ti.

Kulturelle oplevelser – både kunst, idræt og alt det andet – er oven i købet sunde. De binder os sammen, giver os fælles erindringer og gør os klogere på os selv og verden. Og det er ligegyldigt, om det sker i kajakklubben, i medrivende teaterforestillinger eller når vi fordyber os i biblioteksbøger, spil eller film.

Klart NEJ til Lynetteholmen og til at bygge på grønne områder

Med en stemme på mig og Alternativet er du garanteret en aktiv modstand mod Lynetteholmen og byggerierne på de sparsomme grønne arealer der er tilbage i København.

Alternativet sagde tydeligt nej til byggeriet på Amager Fælled ved valget i 2017. Den linje har vi stået 100 % fast ved. Vi har aktivt modarbejdet byggeriet på Stejlepladsen, planer for at bygge på Syghavnstippen mm. Alternativet har ikke vekslet grundholdninger til indflydelse ved budgetforhandlingerne. Vi har derimod vedvarende stillet kritiske spørgsmål, samarbejdet med græsrødder, og vi er kommet med bud på alternative løsninger.

Kampen for grønne åndehuller er desværre ikke slut - og København har brug for et styrket Alternativ til at realisere den nødvendige grønne dagsorden på rådhuset.

Billede af Birgitte til demonstration

Regionsrådsvalget

Jeg stiller også op til regionsvalget. Det gør jeg fordi der er en stor snitflade mellem regionen og det kommunale, som for eksempel:
* Overgangen fra sygehus til egen læge og hjemmepleje, genoptræning, hjælpemidler, mv.
* Trafikplanlægningen skal tænkes på tværs af hele regionen i tæt samarbejde med kommunerne (herunder et samlet trafikselskab)
* Forurening spreder sig på tværs af kommunegrænser (både jord, luft og vand)
* Etablering at vedvarende energi skal planlæggers og koordineres på tværs af kommuner, så vi udnytter plads og kapacitet klogt
* Etablering og bevarelse af naturområder og biodiversitet strække sig på tværs af regionens kommuner

Der brug for folk der kender den kommunale virkelighed for at sikre det bedst mulige sammenhæng og samarbejde mellem Region og Kommune.

Du kan læse mere om hvad jeg mener på Altingets regionstest

Jeg vil arbejder for: Alternativets mærkesager til Regionsrådsvalget 2025

Lidt om mig som person

Jeg hedder Birgitte, er 53 år, har to ret store børn og en kæreste. Vi bor på Vesterbro.

Men fakta alene beskriver ikke nogen helt og fuldt, så her får I lidt mere viden om personen bag navnet. Jeg har siddet i Borgerrepræsentationen for Alternativet siden 2021. Det er et arbejde, jeg har stor lyst til at forsætte. Jeg er københavner – omend jeg havde en afstikker til Jylland i min ungdom.

Jeg arbejder som programchef i museernes interesseorganisation. Jeg står i spidsen for Museernes Grønne Akademi, der bistår museerne på tværs af Danmark med at blive endnu mere bæredygtige. Tidligere har jeg arbejdet i DR, hvor jeg gennem 12 år lykkedes med gøre driften mere bæredygtig, blandt andet via svanemærkning af rengøring og kantiner, øget økologi, indkøb af lånecykler, opsætning af ladestandere og meget mere.

Jeg har levet mit liv og udviklet mig parallelt med byen København. Det er her, jeg har studeret, giftet mig, har fået børn og er blevet skilt. Jeg har været selvstændig og arbejdsløs – og er kommet i arbejde igen.

Jeg har løbet, gået, drømt, grinet og elsket i København. Jeg har brugt legepladser, svømmehaller, parker, kulturhuse, biblioteker og museer. Jeg har været forælder og brugt de kommunale tilbud som vuggestue og børnehave, og mon ikke også jeg bliver gammel her og måske får brug for en plejehjemsplads og en fremkommelig infrastruktur en dag.

Jeg er optimist af natur, har en positiv grundindstilling og tror på, at vi ved hårdt arbejde og en stærk vilje kan få de mange vigtige dagsordener gennemført. Jeg har vilje og stamina til de lange seje træk, til at stå fast men er også pragmatisk indstillet og klar til at indgå kompromiser, når dét er vejen frem.

Jeg er solidt plantet i Alternativets grønne og liberale kultur. Jeg er dedikeret til vores tre grundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den grønne. Det hænger uløseligt sammen for mig. Alt andet er kortsigtet og udsigtsløst. Vi skal gøre op med nødvendighedens politik og turde tænke langsigtet. Og vi skal investere med tålmodige penge. Det er det, København har brug for!

Mange små skridt

Der skal helt sikkert politiske beslutninger til på folketingsniveau, for at vi kan rette op på menneskers negative indvirkning på klimaet. I landets kommuner skal vi tage ansvar som enheder, der skal fungere økonomisk og socialt, men også som arbejdsgivere og omsorgsgivere.

Der skal helt sikkert politiske beslutninger til på folketingsniveau, for at vi kan rette op på menneskers negative indvirkning på klimaet. I landets kommuner skal vi tage ansvar som enheder, der skal fungere økonomisk og socialt, men også som arbejdsgivere og omsorgsgivere.

Vi skal give plads til, at borgerne kan handle for miljøet. MEN indtil da kan vi alle gøre noget i vores hverdag. Vi kan genbruge, bytte, reparere, spise mere plantebaseret, købe økologisk og alt muligt andet. Det er noget, vi kan gøre hver dag - uden at skulle vente på landspolitikere eller andre.

Jeg forsøger at indrette min hverdag efter dette princip ved at have altan-kompost, arrangere tøjbytte, spise primært plantebaseret og økologisk, reparere frem for at købe nyt og sortere mit affald, som var det en hobby. Det er ikke sikkert, at det er det, der ligger dig nærmest. Men du kan helt sikkert gøre noget i din hverdag og i de fællesskaber, du er del af. Det tror jeg på, og det står jeg for.

Du må meget gerne sende en kommentar eller fortælle om dine idéer ved at bruge hashtagget #MangeSmåSkridt.

Kontakt

Skriv til mig via Messenger eller birgittekh@proton.me

Du er også velkommen til at følge mig på Facebook samt Instagram